Velkommen til verden lille baby Constantin.

                                                                          Baby shower kage. 

image.jpg

Så skete det eeendelig - min dejlige veninde Christiane fødte iforgårs en lille prins Constantin. 

I anledning af lille baby Constantins ankomst til den store verden, tænkte jeg det ville være passende at , her på bloggen , dele "step by step"/"how to" på kagen , jeg lavede da vi holdt baby shower for Christiane og lil' baby C ;)

So.. Here we go.. :)  

 

image.jpg

Jeg startede med at lave "the cake topper" - pynten til toppen af kagen - fondant elefanten :)Ældt en håndfuld hvid fondant ( da jeg var lidt tidspresset valgte jeg at bruge 'købe fondant' )  tilsæt en smule sort pasta farve ( Wilton - Black ) , og æld det ind i fondanten til det bliver ensfarvet gråt.  

 

image.jpg

Rul din grå fondant ud til ca. 3-4 mm tykkelse. Marker oven på din udrullede fondant din elefants mave , hoved , og snabel, - skær efterfølgende ud med en kniv.   ( jeg gjorde dette i frihånd, men hvis du ikke føler dig så sikker i frihånd , kan du fx. printe et billed af min her, og bruge som skabelon. ) Det samme gentager du med elefantens øre, og støtter tilsidst med lidt sølvpapir.   Herefter former du elefantens ben, en lille hale og rul så nogle bitte små kugler til fødderne. 

 

image.jpg

Nu tager du et stykke plastik belagt ståltråd ( have ståltråd )  , vikler det to gange rundt , og føre så forsigtigt "snablen" gennem ståltråden. Placer herefter et mere stykke ståltråd nederst i midten af elefanten.  Tilsidst former du lidt fondant til div. små detaljer : lyserødt i ørene, lille sløjfe , ballon. Du kan bruge lidt glasur af æggehvider og flormelis som "lim" .  Nu skal elefanten tørre - helst helt op til 3 dage. 

 

image.jpg

Bag selve kagen dagen inden du skal bruge den.  Alle former for "faste" kage opskrifter er egnede, og uden creme er den væsentlig nemmere at have med at gøre. Jeg valgte at bruge en klassisk chokolade kage med grofthakket chokolade og lidt karamel fudge, bagte den i to forskellige størrelser springforme ( en stor og en lille )  skar den op ,og gav den to lag af fast hindbærcreme, "sikret" med en fast smørcreme, og stildte den så på køl en times tid. 

 

image.jpg

Efter en time på køl smøres kagen op med smørcreme. Når den ser helt fin og jævn ud, stiller du den på køl i gen. Imens ruller du din fondant ud i passende størrelse , på ca 1 mm tykkelse.  Tag så kagen ud af køleskabet , og løft så den udrullede fondant op på kagen , og tryk den forsigtigt tæt ind til kagen. 

 

image.jpg

Skær det overflødige fondant væk.  Tag nu din lille af kagerne og brug bunden fra springformen , denne blev bagt i , og brug den som skabelon til fondant toppen.  Placer denne lille runde fondant cirkel på toppen, og løft så den lille kage oven på den større kage. 

 

image.jpg

Nu er det tid til de sidste "pyntende" detaljer  - kun fantasien sætter grænserne her. Jeg valgte at pynte med fondant tryk med "patchwork cutter" , små trekantede flag , og små elefanter lavet med elefant udstikkere ( både "patchwork cutteren og elefant udstikkeren er købt på www.bagetid.dk ) 

 

image.jpg

Til sidst når du føler kagen har det udtryk du ønsker , er kagen klar til aller sidste detalje "kronen på værket" om man vil  ;) : cake topperen : elefanten med ballonen.

 

image.jpg

Stort arbejde , og tidskrævende , men hvis man synes det er sjovt , og hvis man kan finde tiden til det , så er det alle anstrengelserne værd , når man ser og mærker hvor glad ens veninde bliver :) 

Endnu engang : kæmpe største hjerteligete tillykke kæreste Christiane og Liam - største velkommen til verden lille prins Constantin 💙

Efterår og gammeldags æblekage.

Jeg er en af dem der eeeelsker efterår.  For mig er der nærmest noget helt magisk ved stemningen , de falmende farver i naturen, og duften.. Ikke mindst duften af moden frugt på frugt træerne.  

image.jpg

Særligt duften af de modne æbler gør mig helt glad i hjertet.. Det minder mig om min barndom, og min elskede mormor og farmor.. Waw de var flittige i køkkenet når det var æbleseason ;) 

Min absolut favorit var , og er stadig, min farmors "gammeldags æblekage" - og opskriften på denne har jeg heldigvis stadig.  Her i weekenden samlede mine børn en ordentlig omgang æbler, og så gik jeg selvfølgelig ;) igang med projekt : (farmors) ;) gammeldags æblekage.  

Den smager, efter mn mening, helt fantastisk - og så er den nem at lave. 

image.jpg

Opskriften kommer her :  

Ingridienser:  

 

 (Æblegrøden ) 

1/2 dl. Vand  

800 g. Skrællede æbler skåret i små stykker.  

Ca. 1 - 3 spsk sukker ( alt efter hvor sure eller søde æblerne er i sig selv)  

(Karameliseret rasp )  

75 g smør

150 g rasp  

85 g sukker.  

Æblegrød:

Kog æbler, 1 spsk sukker og vand i ca. 20 min. Ved svag varme. Rør i det af og til.

inden det tages af varmen smages det event til med lidt mere sukker.  Lad grøden køle helt ned. 

Karameliseret rasp: 

smelt smørret i en pande ( gerne med høj kant) , ved høj varme, men uden at det bruner. Tilsæt rasp og sukker og rist blandingen ved middel varme og under omrøring til den er gylden. 

Den brand varme blanding hældes ud på et stort stykke bagepapir, og spredes godt ud. Lad det køle af.  

Når både æblegrød og det sprøde karameliserede rasp er kølet helt ned, er det klar til at blive anrettet i en ( gerne glas ) skål , i lag - skiftevis æblegrød, og rasp. 

Flødeskum er et must til , og ribs gele og brombær giver et lækkert lille tvist.  

God fornøjelse og glædeligt efterår til jer alle :) 

 

 

image.jpg

 

Nyt køkken

...eller rettere : nyt køkken 'in progress' ;) 

Vores nye køkken er ved at tage form, og jeg synes personligt at det er sååå spændene. 

Det gamle nedslidte køkken og gulv, er måske i sig selv ikke så spændene ;) , men jeg har alligevel lige lyst til at bringe lidt billeder af processen her midt i forløbet..  

Grunden er at jeg er virkelig fascineret af godt og dygtigt håndværk.. (Om det så er detaljeret guldsmede håndværk , blomster kunsthåndværk, snedker , maler eller andet )  Jeg ELSKER dygtigt , grundigt , passionerede håndværk.  

Det er (desværre) ved Gud ikke alle håndværkere der ER dygtige og passionerede, med de håndværkere vi har været så heldige at have fået på vores køkken sag , er fantastiske , og dermed stor nyder jeg at følge med i processen..  

 

Her :vores køkken lige inden det blev revet ned.  

image.jpg

Her : nedrivning, udfræsning i vægge til skjulte ledninger, grundig spartling, filt på alle væge, og så grunner. 

 

image.jpg

Hvilket slags gulv vi ville have , har vi været meget i tvivl om..  Vi er endt med at vælge at beholde vores eksisterende fyrretræs plankegulve... With a very special touch ;)  Glææææder mig sindssygt til at se det færdige resultat.. Og selvfølgelig også til at vise jer det..  stay tuned ;) 

image.jpg

Brunch ideer


 

image.jpg

Rispapir ruller med røget laks og spiselige blomster.       Chia grød med skyr rørt med hindbær coulis. 

 

Sidste søndag holdt jeg jo en stor fødselsdags brunch, og som lovet kommer her et par mere af opskrifterne på nogle af de ting jeg serverede :) 

  

Rispapir rullerne kan man jo lave på alverdens forskellige måder , men da jeg i søndags også havde planlagt at servere mange andre ting end rispapir ruller, valgte jeg at lave nogle så enkelte som muligt.. Nemlig med røget laks , Philadelphia , og grøntsager , og pyntede dem med spiselige blomster. 

Jeg brugte :  

2 pakker rispapir

1 agurk

2 spise modne avocadoer

Lidt rucola salat

Lidt friske baby spinat blade

Lidt Philidelphia flødeost  

1 pakke røget laks  

Peber efter smag

Pynt: sorte seasamfrø, spiselige blomster ( orange og gule tallerkensmækker blomster)  , rød skovsyre , skovsyre blomster,  lidt jordbær. 

 

Fremgangsmåden er:  

læg et stykke rispapir ad gangen i blød i koldt vand  , i ca. 10 sekunder.

I midten ligger du dit fyld, startende med "pynten" , eftersom der er det man ligger på først, som man kommer til at se, når rullen er færdig.  Jeg valgte at pynte med først lidt sorte seasamfrø ,og så mine blomster eller skovsyre. 

Oven på "pynten" ligger du nu, et enkelt spinat blad, og herefter lidt laks, lidt peber, ca. 5 cm stav af agurk , smurt med lidt flødeost, ca. 5 cm stav af avocado , og så lidt rucola. 

Så er du klar til at rulle ;)  

Teknikken er lidt som hvis man skulle lave en burrito.. : 

image.jpg

Det færdige resultat : 

image.jpg

Chiagrød med Skyr og hindbær coulis er en af mine favoritter - og pyntet med lidt frisk frugt er det en både vildt velsmagende , sund OG smuk lille brunch ret. 

 

Til 12 små portioner anrettet i små glas, brugte jeg : 

10 spsk Chiafrø 

1 l mandelmælk

1 spsk ren vaniljepulver ( ikke vaniljesukker )  

300 g frosne hindbær  

1 dl sukker  

1 l skyr naturel.  

 

Chiafrøene , mandelmælken og vaniljepulveret røres godt sammen , og kommes herefter i køleskabet natten over.  

Herefter laves hindær coulisen.

Hæld 300 g frosne hindbær i en gryde , og kog dem med ca 1/2 dl sukker i minimum 5-7 min , kom så det hele i en sigte, hvorefter kærnerne smides ud , og saften ( coulisen ) sættes i køleskabet til næste dag. 

1-2 timer inden servering skærer du nogle friske figner og kiwi i meget tynde skiver . Disse skiver "klistre" du på indersiden af det glas grøden skal serveres i, ved at give skiven et lille pres ind på glasset med en finger. 

Herefter blandes chia grøden der har trukket natten over , med 2 dl skyr naturel. 

Til sidst blandes 8 dl skyr med hindbærcoulisen. 

Nu er begge dele klar til at komme i de "frugt beklædte" glas. 

Jeg valgte at starte med grøden , og så hindbærskyren i del ene halvdel af mine glas , og omvendt i den anden halvdel.  

Pynt til sidst med lidt friske bær , og event. lidt hakkede usaltede pistacie nødder ( spiselige blomster er også altid smukt )  

kom dem så tilbage i køleskabet indtil lige inden de skal serveres.  

  

Velbekommen og god fornøjelse :)  

image.jpg

DIY brudebuket

image.jpg

I April i år udgav jeg min allerførste bog : "Blomstrende Ideer" . Denne bog omhandler en af mine mange hobbyer : blomster , og alt hvad man kan bruge blomster til. 

Bogen er opbygget som en slags "blomster DIY" fra en (mig ;) ) blomster elskende amatør , til en anden ( dig ;) ).

Bogen er opdelt i afsnit som fx. "Bind blomster buketter" , "smyk dig med blomster" , "spis blomster" , "dæk bord med blomster" m.m.  Alle afsnittet har mellem 3 og 6 underkapitler.  som fx. under afsnittet : "Drik blomster" der er delt op i underkapitler som 1:"hyldeblomstsaft med rosenblade" 2:"blomsterte" 3:"interning ear Med Blomster" 4:"lavendelsirup" 5:"æbleblomstsaft"  ...ligesom der fx. under "bind blomsterbuketter" er der  3 underkapitler , 1:"brudebuket" , 2:"mor-barn buket"  3: "værtindebuket". Osv osv... 

Alle afsnit og underkapitler har udførelig how to tekst samt step by step billeder.. 

Jeg har lagt oceaner af tid og kærlighed i denne bog , og håber derfor at du vil nyde den :) 

Sådan her ser den ud :) 

:  

image.jpg

 

 

Med denne uges 'Alt for damerne' medfølger et skønt 'alt om bryllup' magasin ( love it - eeelsker generelt alt der har med bryllupper at gøre ;) ) . I dette magasin bringer de bla. en rigtig rigtig fin lille artikel om "Den rette brudebuket" , - og her bidrager jeg med mit bud på "Den romantiske" 

 

image.jpg

Denne fine artikel inspirerede mig til dette følgende indlæg..  : En lille "DIY guide" på en brude buket.   Guiden her er opbygget i stil med mine mange forskellige guides , og forskellige teknikker, i min bog , - dog er billederne i min bog en del lækre , og teksten noget bedre og mere detaljeret.. Men altså her en slags lille smagsprøve ;) 

 

BRUDEBUKET : 

 

I denne brudebuket har jeg valgt at blande købte blomster ( fra 'De fire årstider' (( Charlottenlund))  ) med blomster fra vejkanten og min have.  

 

Herunder ses mit udvalg, af en enkel af hver blomst jeg vil bruge .

Øverst : før jeg har gjort dem "klar" til at binde.  Nederst : efter. 

Jeg gør blomsterne klar ved at fjerne alt overflødigt grønt nedadtil , og giver efterfølgende ,samtlige blomsters stilke , et skråt snit med en skarb kniv.  

image.jpg

 

Når du har ordnet og klargjort alle dine blomster , er du klar til at binde din buket. 

Start med at krydse 2-3 blomster til at danne midten for din buket.  Arbejd dig herefter rundt ved at blive ved med at krydse venstre om. Hermed vil blomsterne begynde at danner den ønskede spiral form.  Fortsæt indtil buketten har den ønskede størrelse.  

Kig derefter på din buket og vurder om du synes den form og farve mæssigt har balance. Hvis du føler buketten fx. mangler en mere ,af en af blomsterne et sted, så kan du sagtens stikke en blomst ind i der, finde stilken , og trække blomsten ned i højde med resten af buketten. 

image.jpg

Når buketten har både ønsket størrelse , form og balance, klipper du stilkene til. Til sidst tager du noget sejlgarn ( eller andet snor ) og binder rundt om stilkene der hvor de krydser, og altså dermed fylder mindst.

Nu er din buket færdig ,  og klar til at få lidt godt fugtet papir om stilkene, og så en lille bitte plastik pose om. Til aller sidst vikles et fint bånd uden om, så den ligger godt i hånden på bruden.

Rigtig god fornøjelse :) 

image.jpg

Brunch

image.jpg

I søndags holdt jeg fødselsdags brunch for mine veninder.

Jeg plejer at holde fødselsdags middag , for mine venner og veninder.. Med alt hvad det indebære ;)  - Sen middag, drinks, og alt for sent i seng og alt det ;)

Men i år var anderledes på mange måder.. 

Rigtig mange af mine veninder er lige nu enten gravide, har lige født, eller ammer, eller har bare hænderne fulde på andre måder..  Derfor valgte jeg i år at holde noget om dagen , så alle kunne være med - og da jeg selv eeeelsker både at lave OG at spise brunch, så blev det det mit valg faldt på at servere i år. 

Derudover har min mand og jeg længe planlagt at vi skal have nyt køkken. Men grundet sommerferier på skift , for de håndværkere vi skulle bruge, er det trukket ud og trukket ud. Men så - en uge inden jeg havde inviteret mine veninder til brunch.. SÅ havde håndværkerne pludselig tid til at rive vores gamle køkken ned.. What to do?  Min dejlige veninde Mirit, som jeg har kendt siden jeg var 13 år , og altså dermed tilbage fra da man boede hjemme hos sine forældre , kom med det samme med ideen : spørg da dine forældre om du ikke må holde det oppe hos dem.. Og det måtte jeg , så sådan blev det - og det var vildt hyggeligt. 

image.jpg

 

Jeg lavede maaaange forskellige ting til den brunch, og jeg kommer til at dele ud af de forskellige opskrifterne løbende.  

image.jpg

Jeg vil starte med at de her butterdejs æble roser, da jeg synes de er super fine, og faktisk ret ukomplicerede at lave.. Og så er det jo lige nu det er højseason for de fantastiske danske æbler.   

Så here we go ;) 

 

image.jpg

Først: skræl dine æbler, skær dem i tynde tynde skiver , giv dem et 3 minutters opkog. Hæld dem så i en sig, og overhæld dem med koldt vand. Lad dem dryppe af i et par minutter.

Smør nu din muffin bageplade.

Rul din butterdej ud, og skær den til i ønsket størrelse aflang firkant ( jeg skar dem ca 25 cm x 7 cm ) 

( da jeg havde mange ting på menuen , men kun det normale antal timer i døgnet ;) - "snød" jeg , og købte butterdejen i Brugsen færdig lavet  - det havde Martha Steward nok aldrig gjort ;) men det gjorde jeg altså :).  ) 

Smør noget marmelade på ( jeg brugte hyben marmelade ) drys med lidt kanel , og kom så dine let kogte skiveskåret æbler på den øverste kant af dejen. 

Fold så den nederste del af dejen op til den øverste del af dejen, hvorefter dej og æbler er klar til at blive rullet, som en slags snegl. 

 

 

 

image.jpg

Kom med det samme hver færdig rullet "rose" i din smurte muffin bageplade. 

De bages i forvarm ovn på 200 grader i ca. 15 - 20 min - tjek til dem - de kan hurtigt og ret pludselig blive for mørke.  

Når de er færdig bagt , lader du dem køle lidt af , og lige inden servering kan du pynte med lidt sigtet flormelis , og event. nogle friske bær :) 

 

Sunde romkugler

For et halvt års tid siden besluttede jeg mig for at jeg gerne ville til at tabe mig nogle kg, og føle mig sund .. Derfor kontaktede jeg dygtigeste Frida Hallqvist. Frida er personlig træner, men waw hun har godt nok også bare styr på det med kosten..  Hun har hjulpet og guidet mig gennem hele foråret , og jeg tabte mig på den ønskede tid (langtsomt men sikkert og sundt - ca 5 mdr ) 8 kg.. 

Jeg skriver senere et indlæg om præcis hvad ,og hvordan jeg (og Frida ) gjorde , men her først et af de små lækre og sunde tips til en snack der reddede mig når jeg var ved at gå ud af mit gode skind ,og nærmest kunne "kravle på væggene" af sugarcrawing ;)

Jeg fik en opskrift på sunde romkugler af Frida, som jeg valgte at lave lidt om på.. Så jeg kunne "tillade" mig dem lidt oftere.. - trak lidt sødt og fedt fra , og tilsatte lidt ekstra sundt... 

Opskriften jeg kom frem til, og som sagt har reddet mig fra at falde i den usunde sukkertønde ;) deler jeg hermed med jer, og håber i vil synes lige så godt om den som jeg gør :) 

SUNDE ROMKUGLER 

Ingridienser : 

130 g kokosmel
100 g havregryn
150 g mandler
150 g dadler
100 g rosiner
3 bananer
2 medium str. fint revet gulerødder
1 fint revet æble
2 tsk espresso
50 g kakao
1,5 tsk kanel
3 spsk rom essens (alternativt ægte rom ) til efter smag. 

Tilberedning: 

Kokosmel, havregryn,og hakkede mandler røres sammen. Derefter tilsættes kakao og kanel. 
Kog rosiner og dadler til de bliver helt bløde og rør godt sammen med banan, espresso og rom essens.  Brug gerne en stavblender så det bliver til en finthakket masse. De tørre og våde ingredienser blandes nu sammen, hvorefter de rulles til små kugler og trilles i fx. Kokosmel, frysetørret bær, finthakkede nødder eller fint hakket mørk chokolade. Stilles herefter på køl i køleskabet. 

Tip: de kan ikke holde sig meget mere end et par dage , så frys største delen ned , i små portioner og tø op efter behov eller lejlighed. 

 

 

 

 

 

Forberedelser til påskebordspynt

IMG_9111.JPG

Disse gæslinge påskeæg, synes jeg er super, super hyggelige at lave, - børnene piller gæslingene af grenene, og jeg limer på livet løs ;-) , med min flittigt brugte limpistol. Jeg tænker at vores lille produktion her, skal bruges til pynt på vores påske bord , når vi over påsken får påskegæster :-)

 

Jeg har brugt:
-Gæslinge grene ( mange - faktisk 7 små bundter - der går ca. et lille bundt pr. æg
-Lille saks
-Limpistol ( og et godt lille lager af lim - jeg brugte ca. 5 på mine 7 æg )
-flamingoæg ( jeg købte mine i Panduro hobby )

Start med den tykkeste ende af ægget, sæt en lille klat lim, og kom en lille gæsling oven på , - fortsæt , så du danner en lille 6 bladet "blomst" , - fortsæt "mønsteret/blomsten" som på billederene.

Til sidst skal du prøve at få "spidsen" af ægget til at ende relativt symetrisk , - og igen få gæslingerene til at mødes, så de danner en lille "blomst" - bare mere spids , end i den anden, tykkere ende. 

Færdig :-) 

God påske allesammen. 

Påskeæg med pressede blomster

Jeg elsker alt ved påske – foråret er på vej , – eller næsten her, og så er der alle de dejlig mange helligdage, som vi i vores lille familie hovedsageligt bruger på “hjemlig hygge", tid med venner og familie, påskemad, og en maaasse påske oppyntning.
At selv lave pynten og derefter pynte op til påske, er noget både jeg og mine børn elsker... Min mand er mest bare til at spise vores påske småkager ;-)  
De her store og små fugle æg , pyntet med pressede blomster, startede jeg med at forberede allerede for små 14 dage siden, men hvis du har lyst at lave nogle magen til, så skal du bare ligge nogle blomster i pres nu, så kan du allerede bruge dem om en 5-6 dage , og du vil dermed være klar til et vildt hyggeligt "påske projekt" i næste uge. 
 

Du skal bruge:
-Pressede tørrede blomster ( læg ønskede blomster i aflagte bøger, eller magasiner, og læg noget tungt oven på - fx. bøger )
-fugleæg ( jeg har brugt for pustede hønse æg, og gåse æg ((kan købes i Panduro hobby)) og små for pustede vagtel æg (( fra Blomster Bjarne sidste år )) 
-Mat Decopagelim og en kort hårret pensel
 

 

Først pensler du lidt lim på ægget og så kommer du din ønskede blomst på.

Dernæst pensler du mere decopagelim oven på blomsten. Lim, blomst,lim gentager du hele vejen rundt på ægget indtil du synes der ikke skal flere blomster på. 
Nu skal æggene ligge til tørre i et par timer, og så er de klar til enten liggende bordpynt, eller som jeg har valgt at gøre, at påføre en lillebitte klat lim med limpistol , og et stykke tykkere sytråd, så de kan hænge og pynte på fx. nogle fine forårsgrene.

På forhånd
Glædelig påske allesammen.

Velkommen til!

Hej og velkommen til min blog. Jeg hedder Julie Wettergren. Jeg har glædet mig meget til, at invitere jer indenfor i mit "univers".  Min splinter nye Blog her, hedder : A Beautiful Mess. Jeg har givet min Blog dette navn, da jeg selvfølgelig gerne ville have at navnet skulle signaliere hvad Bloggen kommer til at omhandle... og hvad den kommer til at omhandle, er hvad man på "godt gammelt dansk" ville kalde "en blandet landhandel"... men da det måske ikke liiiige lyder så hipt og æstetisk ;-) blev det til ; frit oversat : A Beautiful Mess.  Jeg har længe gået med lysten til at dele nogle af mine forskellige kreative ideer, og generelle interesser, på et mere fyldestgørende medie end Instagram, og da mange af mine følgere dér efterspurgte uddybende forklaringer på mine projekter og ideer tænkte jeg, at tiden var inde. Bloggen vil komme til at bestå af en masse forskellige slags indlæg, men mit fokus er primært det visuelle, i form af billeder med forklarende tekster. Hyppigheden af indlæg vil højst sandsynligt variere fra to til syv indlæg om ugen afhængigt af hvad jeg oplever og finder inspirerende. 
Sponsorerede indlæg vil der højst sandsynligt komme nogle af ind imellem, men her i starten vil alle mine indlæg udelukkende være omtale og fif af mine "go'e gamle yndlings", eller bare alm. interesse om nyopdagede ting jeg har lyst til at dele mine erfaringer omkring. Dette vil fortsætte hele vejen igennem min blog, - usponsorerede indlæg... Men når jeg på et tidspunkt i fremtiden kommer til at skrive om produkter, oplevelser eller lign. der ER sponsoreret, vil jeg selvfølgelig gøre dette klart og tydeligt.
 

DIY kommer til at være en gennemgående tråd igennem de fleste af mine blogindlæg.
Jeg vil beskæftige mig med emner som: 

Blomster
Jeg har en helt særlig passion for blomster, blomsterdekorationer, og generalt alt hvad man kan bruge blomster til. Jeg beskæftiger mig med blomster hele året rundt , - det være sig alt fra buketter, oasisblomsterdekorationer, bordpynt, søde sager, og mad med spiselige blomster og meget mere . 

Smykker
Mit hovederhverv er jo smykkedesigner. Smykker er min største passion af alle mine kreative passioner , så derfor vil jeg selvfølgelig også berøre dette emne, både i form af mine egne designs, men også ved at berøre min kærlighed til antikke smykker og min fascination af ædelstene, særligt diamanter, og ædelmetaller. 

Kager
Jeg har aldrig lært at bage af nogen men jeg elsker at eksperimentere og for mig er det helt meditativt at pynte kager sjovt, finurligt, ekstravagant eller bare klassisk smukt. 

Mode
Dette kommer ikke til at være det primære fokus, men jeg holder dog enormt meget af de danske modeuger og de tilhørende shows samt modemesserne i Paris som jeg besøger via mit virke i Wettergren & Wettergren. Dette inspirerer mig altid meget og jeg elsker at følge med i tendenserne, hvilket periodisk vil komme til udtryk på bloggen. 

Børneuniverset
Jeg har altid synes at børneuniverset var fantastisk og i kraft af, at jeg er så heldig at være velsignet med både en søn og en datter, falder det mig meget naturligt også at beskæftige mig med det på bloggen. Dette kan indeholde både børnefester, børnekager, børnepynt, kreative projekter man kan lave med børn osv. 

Skønhed & velvære
Jeg er hverken skønhedsekspert eller lignende, men jeg sætter stor pris på at have det godt og jeg nyder lækre produkter og behandlinger og er altid nysgerrig efter at få udvidet mit kendskab, hvilket vil skinne igennem her. 

Bolig
Jeg er æstetikker med stort Æ ;-) og jeg elsker at indrette med personlighed og varme og går meget op i møbeldesign og smukke genstande fra fx loppemarkeder. I den sammenhæng vil jeg berøre alt fra borddækning til nyt tapet til unikke loppefund til lækre tilføjelser til hjemmet m.m.